Birkepollen-allergi

En birkepollen-allergi kunne f.eks. opstå, mens man som lille barn sover til middag i barnevognen, som står under et birketræ.

Når barnet vågner, kalder det på sin mor. Hvis hun ikke kommer lige med det samme, bliver barnet bange og begynder at græde.

Barnet ved instinktivt, at det ikke kan klare sig uden sin mor, så det bliver meget bange og går måske i panik. Her går hjernen ind og vil finde en ”syndebuk” for den stressende situation. Den registrerer, at der er birkepollen i luften, samtidig med at den registrerer, at barnet har det dårligt, øjne og næse løber.

Hjernen forbinder de to ting, og der er nu kommet en ”ridse i harddisken” – en latent birkepollen-allergi.

Allergien kommer ikke nødvendigvis i udbrud med det samme. Der kan gå mange år. Men på et tidspunkt, hvis kroppen er kommet ud af balance, måske i en stress-periode eller efter en penicillinkur, hvor der er kommet ubalance i tyktarmen, så kan allergien bryde ud.

Kroppen vil så, hver gang den bliver udsat for birkepollen, efter at allergien er brudt ud, reagere på samme måde, som da man lå i barnevognen.

Der kan være mange andre oplevelser, der ligger til grund for en birkepollen-allergi. Men fælles for dem alle er, at hjernen linker en ubehagelig, stressende eller angstprovokerende situation med nogle ufarlige pollen. Det er det link, som alfa-kinesiologi kan ophæve.