Candida
I tyktarmen har vi både nogle gode bakterier og en gærsvamp, Candida Albicans, som lever side om side.
De skal være der begge to for at hjælpe med fordøjelsen af det, vi spiser. Normalt er Candida Albicans en encellet gærsvamp, som holdes nede, ved at afføringen kommer forbi og tager nogle af ”bladene” fra svampen med ud.
Men hvis man f.eks. har været på en penicillinkur, der slår alle bakterier ihjel – også de gode i tarmen, man har været stresset eller man har spist en masse sukker, som svampen lever af, så bliver der ubalance mellem bakterier og svamp, og svampen får plads til at brede sig. Når den vokser, skifter den vokseform fra encellet til mycelieform.
Svampen får lange fangarme, som sætter sig fast i tarmvæggen, hvor den kan frigive oxalsyre, der kan lave huller i tarmvæggen. Selv ved mindre huller kan fine ting som f.eks. gluten trænge igennem og komme ud i blodbanerne og blive ført rundt i hele kroppen.

Når affaldsstoffer på denne måde bliver ophobet ude i kroppen, kan det forårsage mange forskellige lidelser. Det kan være alt fra psoriasis og eksem over slidgigt til sklerose, mavekatar, blodpropper og dårligt immunforsvar.
For at få candidaen tilbage til den encellede vokseform igen kræver det både kosttilskud og en overvejende basisk kost i en periode. Men det kan normalt lade sig gøre på 1-3 måneder.
Man skal i den periode spise hårdt coatede hvidløgspiller, der ikke opløses i maven, men først i tyktarmen. De kan slå svampen ned.
Samtidig skal man spise fiskeolie, der forhindrer svampens fangarme i at sætte sig fast i tarmvæggen.
Aloe Vera juice er med til at hele tarmen igen.
Mælkesyrebakterier tager kampen op med svampen nede i tarmen, samt fiberpiller, der er føde for mælkesyrebakterierne.
Samtidig spiser man så overvejende basisk kost således, at svampen ikke har noget at leve af. På den måde kommer man tilbage til den sunde tarm igen.
Candida Albicans som encellet gærsvamp

