Pollenallergi – behandling uden medicin

Alfa-kinesiologi kan være din pollenallergi behandling uden medicin.

Alfa-kinesiologi benytter kinesiologisk muskeltest til f.eks. at konstatere, hvad en klient er allergisk overfor. Jeg bruger som regel en arm, som holdes ud i vandret, at teste på. Der skal kun bruges lige nøjagtig så mange muskler, det kræves, for at klienten kan holde armen, når jeg trykker med et let tryk ude på håndleddet.

Når jeg så sætter f.eks. en pose med birkepollen foran klientens navle eller op til mundvigen, så vil det stresse klientens hjerne så meget, at den i 30 sekunder glemmer at sende instruktioner ud til armen. Klienten kan derfor ikke holde armen, når jeg trykker på den – forudsat selvfølgelig at det er birkepollen, som klienten er allergisk overfor. På den måde kan jeg finde ud af, hvad klienten kan tåle (hvis armen er stærk), og hvad klienten ikke kan tåle (hvis armen er svag). 

Grunden, til at jeg lige netop holder pollenposen foran navlen eller op til mundvigene, er, at vi ved mundvigene og ved navlen har nogle sanseceller, som vi i urtiden kunne bruge til at mærke, om noget var giftigt eller ej, inden vi spiste det. Vi bruger dem ikke længere, ligesom f.eks. køerne gør, når de græsser på marken. Hvis der står en giftig plante midt på marken, vil de alle sammen gå udenom den og spise græsset ved siden af i stedet for, fordi de kan mærke med deres sanseceller ved mundvigen, at den plante ikke er god for dem.

 

Og allergien behandles ved at forbinde underbevidstheden med bevidstheden, mens hjernen er på alfa-bølger. Det kommer den, når klienten ligger på briksen med lukkede øjne og kigger op under øjenlågene. Herved opnår man, at hjernen ændrer frekvens fra beta-bølger, som den har, når man er vågen og aktiv, til alfa-bølger, som den har, når man sover i REM-søvnen (REM-stadiet).

 

Allergier, fobier og traumer opstår, når man bliver bange, forskrækket eller meget ked af det samtidig med, at der er nogle forhold tilstede, som hjernen forbinder til det at være bange, forskrækket eller meget ked af det.

Det kan være, der er pollen i luften på et tidspunkt, hvor man kommer til skade, eller hvor kroppen bliver stresset af et eller andet. Hjernen vil derfor forbinde pollen med den følelse, man havde, da man kom til skade. Man har fået en “kontakt”, der kan tændes, hvis kroppen på et senere tidspunkt i livet kommer i ubalance, måske på grund af længerevarende stress eller f.eks. psykisk ubalance. Så vil den reagere, når den sanser de samme pollen, som dengang skaden indtraf, fordi den tror, at det er dem, der er farlige.

Alfa-kinesiologi kan ophæve den forbindelse mellem i dette tilfælde pollen og den stressede situation, hvor man kom til skade. Jeg tester, hvor gammel klienten var, dengang “kontakten” blev skabt. Klientens hjerne kan så selv, mens den er på REM-stadiet (alfa-bølger), finde frem til episoden. Vi taler traumet igennem, så det bliver ophævet og ikke længere er et traume. 

Når den forbindelse er ophævet, vil kroppen ikke længere reagere på de pollen. Og allergien er væk! Det er pollenallergi behandling uden medicin.